Daguerreotypien
Aarhus fik i 1840erne besøg af flere omrejsende uden- og indenlandske fotografer, der kunne præsentere aarhusianerne for de første fotografier. Det var typen, der blev kaldt
Daguerreotypien var et såkaldt unikum. Det vil sige, at der ikke var noget negativ og dermed ingen mulighed for reproduktion, men den mulighed kom meget snart, for nye opdagelser fulgte hurtig.
Nye opdagelser
Allerede i det næste årti i i1850erne skete det store gennembrud. Nu blev der brugt glasplader, men det forudsatte, at fotografen skulle være i besiddelse af en vis viden om kemi for at kunne fremkalde og fiksere glaspladerne i et mørkekammer og fremstille det antal kopier, kunden måtte ønske.
Masser af kunder
De nye kunder var mest interesserede i portrætter af sig selv, og disse portrætter blev nu opnåelige for en relativt beskeden betaling. - Og kunder var der nok af.
En ny levevej - visitkortfotos
Fra 1860erne til århundredeskiftet blev det moderne at anskaffe sig visitkortfotografier og senere de lidt større kabinetfotos. Derefter fulgte albums, og man begyndte at bytte fotos med familie og venner, og nu blev fotografien en levevej.
Til venstre ses et visitkortfoto eller en moderne slags "selfie" af den kendte århusianske malermester, akvarelmaler, fotograf og senere tandlæge Frederik Visby, der en overgang havde atelier i Vestergade 5.
Fotografer i Aarhus
Strømmen af rejsende fotografer tørrede ind, for nu var byen ved at være selvforsynende med fotografer, der alle ofte også havde en anden levevej som f.eks. opticus Wahl i Rosensgade, L. Ibsen i Mejlgade, cand.pharm Jensen og Dresler på Store Torv.
Ny ejer og ombygning Vestergade 5
Frederik Werner erhvervede den store gamle ejendom i Vestergade 5 af strømpe- og tekstilfabrikant J. J. Claessen omkring 1850, og ejendommen så ikke ud som den klassiske bygning, vi ser i dag. Den oprindelige bygnings opførselsår er ukendt, men i 1853 påbegyndte den nye ejer en gennemgribende og længerevarende ombygningsproces, der ændrede det dengang femten fags forhus i bindingsværk. Processen varede næsten århundredet ud og forandrede ejendommen totalt.
Byens første "rigtige" fotoatelier
Mest markant var forhusets ændring i 1857. Frederik Werner må have opfattet denne nye "trend" i byen. Han kom i hvert fald til at sætte sit aftryk på den bygning, der i dag præger denne ældste del af Vestergade. I bygningens øverste etage med mansardtag af skifer blev der indrettet et fotoatelier med store vinduesflader, som mange sikkert ikke lægger mærke til, når de går igennem den smalle gade. De kulturhistorisk værdifulde ateliervinduer blev indsat i 1861 og omhyggeligt restaureret i 1987. Vinduerne er i dag med til at give denne anseelige ejendom en helt speciel karakter. Ateliervinduerne blev ved denne lejlighed ikke udskiftet, men renoveret, således at det er det oprindelige glas, der er genbrugt.
Her havde forskellige fotografer i over hundrede år deres atelier.
1861 - 1862
1863 - 1865
1865 - 1871
1871 - 1873
1873 - 1883
1883 -
1884 - 1887
1887 - 1891
Voksende konkurrence
Postkort bliver in
I slutningen af 1870'erne og ind i 1880'erne blev det fotografiske postkort den højeste mode.
Turismen var blevet moderne, og folk sendte nu postkort med motiver fra de steder, de opholdt sig til venner, bekendte og familien. Portofølgen af disse postkort gav fotograferne gode muligheder for en indtjening.
I begyndelsen af 1890erne fik fotografiet for alvor et bredt, folkeligt gennembrud. Da var den såkaldte ”tørplade” opfundet. Den kunne købes færdigpræpareret, og det blev også snart muligt at købe rullefilm - opfundet af George Eastman, som havde grundlagt firmaet Kodak i 1880'erne. Nu var vejen banet for amatørfotografen.
Mange om biddet
Samtidigt voksede antallet af fotografer, og processens forenkling gjorde det endnu billigere at fotografere. Det gjaldt også i Aarhus, og i 1890'erne var erhvervet nået så langt, at fotograferne var ved at udkonkurrere hinanden med kraftige prisnedsættelser. Da var der 22 af dem i Aarhus.
En journalist fra den tid forudsagde, at fotografien ville synke ned til at blive et håndværk, og han regnede ud, at hvis fotograferne skulle kunne opretholde livet med de lave priser, så måtte aarhusianerne lade sig fotografere tre gange så ofte, hvilket de næppe ville gøre.
Aarhus havde i 1890 omkring 40.000 indbyggere og 22 fotografer, hvilket betød 1 fotograf for hver 1800 aarhusianer. Til sammenligning havde København med sine 400.000 indbyggere og 80 fotografer en fotograf for hver 5000 københavner.
Denne tendens fremgår f.eks. tydeligt af den række af fotografer, der nu jævnligt skiftede i atelier i Vestergade 5.
1891 - 1893
1893 - 1895
1895
1893
18
1893 - 1895
1895 -1913
1913 - 1914
1917 - 1929
1929 - 1952
1952 - 1972
Kilder:
https://aarhuswiki.dk/wiki/Fotografer_i_Aarhus#A
http://www.myhresvaneke.dk/fotografiets-historie-og-teknik.html
Bjørn Ochsner: Fotografer i og fra Danmark til og med år 1920
